Nogle af Koranens passager kaldes traditionelt “beskyttelsesvers”. Profeten Muhammad skal f.eks. have sagt, at tronverset (2:255) er Koranens mest betydningsfulde vers, og han anbefalede sine tilhængere at recitere det ofte. Han skal også have sagt, at den, der reciterer 2:285 og 286 om natten, holder det onde fra huse.

Gud. Der er ingen anden gud end Ham, den Levende, den Evige. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i Himlene og på Jorden. Hvem kunne gå i forbøn hos Ham – undtagen med Hans billigelse? Han ved, hvad der var forud for skabelsen, og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte så meget af Hans viden, som Han vil. Hans Herredømme rækker udover Himlene og Jorden, og det falder Ham ikke svært at opretholde dem og værne om dem. Han er den Ophøjede, den Mægtige (2:255).

Sendebuddet troede på, hvad han fik åbenbaret fra sin Herre – og de troende ligeså. De tror alle på Gud, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebud. Og de siger: “Vi gør ingen forskel på Hans sendebud. Vi hører og adlyder. Herre! Tilgiv os, Til Dig skal vi alle vende tilbage!” (2:285)

Gud pålægger ingen mere, end han kan bære. Hver eneste har sine gode gerninger med sig (på Dommedag) – og sine onde gerninger imod sig. Herre! Fordøm os ikke for vor glemsomhed og vore fejltagelser. Herre! Læg ikke en byrde på os som den, Du lagde på dem før os. Herre! Læg ikke en større byrde på os, end vi har styrke til at bære. Udvisk vore synder. Tilgiv os, og hav barmhjertighed med os. Du er vor beskytter (maulâna) (2:286).

Gud er den ypperligste beskytter, og Han er den barm­hjertigste af alle barmhjertige (12:64).

Oh, Du himlenes og jordens skaber! Du er min beskytter i denne verden og i den kommende. Lad mig dø som gudhengiven og forén mig med de retfærdige. (12:101)

Enhver har en vogter, der på Guds befaling vogter over ham fra alle sider. Gud vil aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv. Dersom Gud vil straffe et folk for dets forseelser, kan ingen afværge det, og de har ingen uden Ham til at beskytte sig (13:11).

Sig: “Jeg søger tilflugt i morgengryets Herre
mod den fortræd, det skabte kan forvolde;
mod mørket, der falder på;
mod ondskab fra dem, der udøver hemmelig magi,
og mod den fortræd, den misundelige kan forvolde.” (113:1-5)

Sig: “Jeg søger tilflugt i menneskehedens Herre,
menneskehedens Konge,
menneskehedens Gud –
mod de ondskabsfuldheder,
de lumske blandt ånder og mennesker
flygtigt hvisker i menneskenes hjerter. (114:1-6)

© Aminah Tønnsen, 2003