Det fortælles, at Profeten Muhammad ofte reciterede tronverset, og at han anbefalede sine tilhængere at recitere det. Han skal have sagt, at det er Koranens mest betydningsfulde vers.
Gud. Der er ingen anden gud end Ham, den Levende, den Evige. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i Himlene og på Jorden. Hvem kunne gå i forbøn hos Ham – undtagen med Hans billigelse? Han ved, hvad der var forud for skabelsen, og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte så meget af Hans viden, som Han vil. Hans Herredømme rækker udover Himlene og Jorden, og det falder Ham ikke svært at opretholde dem og værne om dem. Han er den Ophøjede, den Mægtige (2:255).
Tronverset taler for sig selv. Guds storhed er uden sidestykke. Yderligere kommentar synes ganske overflødig.
Bemærkelsesværdigt er det, at tronverset efterfølges af det vers, der udtrykker den ultimative tros- og tankefrihed:
Der kan ikke være tvang i trosanliggender (la ikraha fi-din). Den rette vej er nu let at skelne fra vildvejene. Den, der fornægter de onde magter (taghut) og tror på Gud, har grebet et sikkert og ubrydeligt håndtag. Gud er althørende og alvidende (2:256).
© Aminah Tønnsen, 2003