Fazlur Rahman var i en årrække leder af et forskningscenter i Karachi, som gik i spidsen for en bevægelse imod traditionel og radikal islam. Han mente, at uden nyfortolkning ville samfundet enten stagnere eller kollapse.
Fazlur Rahmans ”Major Themes of the Qur’an” bekræftede bl.a. min egen forståelse af specifikke koranpassager, især 2:62, 2:112 og 5:69: At enhver, der tror på Gud og den yderste dag og handler derefter, vil blive frelst. Og at islam er én af flere veje til Gud – noget, som de fleste traditionelle koranfortolkere og gejstlige ikke vil indrømme og forsøger at bortforklare med alle mulige krumspring.
Fazlur Rahman var den, der åbnede mine øjne for en kritisk tilgang til hadith-litteraturen, der ifølge hans opfattelse er blevet misbrugt til at flytte fokus fra det etiske til det juridiske – en holdning, der kunne have kostet ham livet. Han blev kaldt ”the destroyer of hadith” og valgte i 1968 at immigrere til Vesten. Efter et år som gæsteprofessor ved University of California, Los Angeles, blev han var professor ved University of Chicago til sin død i 1988.
Fazlur Rahmans vigtigste værker:
- Islamic Methodology in History. Karachi: Central Institute of Islamic Research, 1965.
- Islam. Weidenfeld and Nicolson, 1967.
- Major Themes of the Qur’an. Minneapolis & Chicago: Bibliotheca Islamica, 1980.
- Islam and Modernity. Transformation of an Intellectual Tradition. The University of Chicago Press, 1982.
- Islam and Modernity i Kurzmann 1998, 304-318.
- Prophecy in Islam. Philosophy and Orthodoxy. The University of Chicago Press, 1979, 2011.
- Revival and Reform in Islam. A Study of Islamic Fundamentalism. Oneworld 200O.
Om Fazlur Rahmans liv og levned:
- WIKIPEDIA om Fazlur Rahma
- The American Muslim: Fazlur Rahman in Memoriam
- Criterion Quarterly: Dr. Fazlur Rahman
- Free Republic: The Message of Fazlur Rahman
© Aminah Tønnsen, september 2016