11. september 2001 – Islam – tro og livsforståelse

Det er en kompleks verden, vi lever i.
Der findes ingen enkle svar – og dog …

Da en flok galninge den 11. september 2001 brugte fire passagerfly til at slå sig selv og et par tusinde uskyldige mennesker ihjel, gik verden i stå for en stund. Endnu før nogen rigtig havde forstået, hvad der var sket, opfordrede den mand, der ser sig selv som verdens politimand og enevældige hersker, til verdensomspændende kamp imod terrorisme – ikke ved hjælp af fredelige midler, men efter princippet “øje for øje og tand for tand.” Han ville hævne de uskyldige ofre – og frem for alt sikre sin egen magtposition og kontrollere verden.

Som troende kan man ikke lade være med at skue tilbage til verdens skabelse, til dengang Gud brugte Sin skaberkraft til at skabe universet og de første mennesker.
Ifølge Koranen blev englene forfærdede, da Gud meddelte dem, at Han ville skabe et væsen, der skulle være Hans stedfortræder på jorden:

Englene sagde: “Vil du sætte én på jorden, der vil forårsage kaos og blodsudgydelser – hvor vi dog lovpriser og forherliger Dig?” Han sagde: “Jeg ved, hvad I ikke ved.” (2:30)

Gud ville nemlig give disse nye væsener (mennesker) handlefrihed og intellekt – til forskel fra englene, der kun gør, hvad Gud påbyder dem at gøre. Og Han ville give sende dem vejledning om ret og uret igennem åbenbaringer til særligt udvalgte mennesker: profeter og sendebud.

De to første mennesker fulgte ikke Guds opfordring til ikke at spise af et bestemt træ, for Satan fik dem til at “snuble”. Gud lærte mennesket at bede om tilgivelse – og Gud, der er både kærligt overbærende og allerbarmhjertigst, tilgav dem og viskede tavlen ren. (2:35-39)
Adam og hans hustru fik mange efterkommere: To af deres sønner Kain (Qabil) og Abel (Nabil) havde et voldsomt opgør. Kain var meget selvoptaget og dræbte sin egen bror af lutter misundelse. (5:27-31)
I forlængelse af denne beretning forordnede Gud for Israels Børn:

Derfor forordnede Vi for Israels Børn, at hvis nogen dræber et menneske – medmindre det er som straf for overlagt mord (qatl) eller lovløshed og kaos i landet (fasad fi l’ard) – vil det være, som om han dræber hele menneskeheden. Og hvis nogen redder/sparer et liv, vil det være, som om han redder/sparer hele menneskeheden. Vore sendebud kom til dem med klare beviser for sandheden. Alligevel fortsætter (musrifun) mange af dem med at begå overtrædelser på Jorden (5:32).

Denne passage er helt central, når det gælder Koranens forhold til dødsstraf – ja til liv og død i det hele taget. Om menneskene vil benytte sig af de to muligheder, som passagen giver til at udstede dødsstraf, er op til den enkelte, til den krænkede el. forurettede. Den forurettede har nemlig lov til at forlange en mildere straf (bl.a. bodspenge for overlagt mord og landsforvisning for forsøg på samfundsomvæltning).

Jo, det er rigtigt, at Koranen giver mennesker ret til at udstede dødsstraf (efter behørig retssag med vidneføring, naturligvis); men den siger OGSÅ:

· at den, der afstår fra sin ret til gengældende kan sone sine egne synder (5:48)

· at vi skal udvise tålmodighed og afstå fra vor ret til gengældelse (16:126-128)

· at de forurettede, der forlanger den mildeste straf, når der er flere alternativer, er de virkelig indsigtsfulde. (39:18)

· at de, der tilgiver den uret, der er begået imod dem, handler forstandigt (42:43) og vil blive belønnet af Gud (42:40)

· og at vi ikke skal lade andres had forlede os til at handle uretfærdigt, men forblive retsindige (5:9)

Og frem for alt:

Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre (ahsan). Så vil din fjende blive som en nær ven (41:34).

Vil man stoppe en voldsspiral, må man være parat til at tilgive og tage det første skridt mod forsoning. Det kræver ydmyghed for Gud og Hans skaberværk og en fast tillid til, at Gud ved, hvad der gavner os, og at Hans vejledning gør verden til et bedre sted at være.

Ordene islam og salam, består begge af konsonant-roden “s-l-m”, der betyder “fred”. En muslim “m-s-l-m” er følgelig én, der søger fred for sig selv og sine omgivelser igennem gudhengivelse, dvs. ved at følge Guds vejledning, der er åbenbaret til menneskene igennem profeterne.

Så enkelt er det – man skal bare ville det, og den enkelte skal selv gøre en aktiv indsats. Den enkelte skal stræbe efter at overvinde sine egne begær og svagheder og bruge alle sine ressourcer til det fælles bedste. Det er, hvad begrebet djihad betyder ifølge Koranen. Djihad er den stræben, der fører menneskene til det endelige mål, til Gud, der er selveste kilden til fred.

At være troende kan aldrig forenes med overgreb på det liv, Gud har skabt. Vold og terror er lige forkasteligt – hvad enten den så udøves af enkeltpersoner, grupper eller stater.