Khadijah bint Khuwailid
Den forældreløse Muhammad voksede op i sin farbror, købmanden Abu Thalibs hus. Allerede som 12-årig ledsagede Muhammad sin farbror på lange karavanerejser, og som 23-årig foretog han sin første rejse som ansvarlig for en stor handelskaravane til Syrien. Karavanen tilhørte den rige købmandsenke Khadijah bint Khuwailid fra den ansete Quraish-stamme. Hun havde været gift to gange; men begge hendes mænd var døde (nogle kilder opgiver dog, at hun blev skilt fra sin første mand). Fra disse to ægteskaber havde hun to børn. Flere ansete mekkanere havde anholdt om hendes hånd; men hun havde afvist dem alle.
Khadijah var betaget af den unge Muhammads dygtighed og ærlighed, og hun glædede sig over den store fortjeneste, rejsen indbragte hende. Iflg. nogle overleveringer henvendte Khadijah sig selv til Muhammad og foreslog ham ægteskab; men iflg. andre betroede hun sig til sin nabo og gode veninde Nafisa, der lovede at tage sig af sagen.
En dag spurgte Nafisa Muhammad, hvorfor han dog ikke giftede sig i stedet for at spilde sin ungdom i ensomhed. Muhammad svarede, at han intet ejede og ikke var i stand til at forsøge en hustru. “Hvad ville du sige, hvis en smuk, rig og fornem hustru blev dig tilbudt?” spurgte Nafisa, og Muhammad forstod, at hun hentydede til Khadijah.
Nogen tid efter gik Muhammad til Khadijahs hus sammen med sine to farbrødre Abu Thalib og Khamza for at anholde om Khadijahs hånd. Ægteskabet blev aftalt formedels en brudegave (mahr) på 20 får. Muhammad var da 25 år gammel, Khadijah 40 år gammel. Dette var begyndelsen til 25 års lykkeligt samliv; ingen har nogensinde hørt de to ægtefæller skændes eller tale ‘med store bogstaver’ til hinanden. Muhammad tog vare på Khadijahs forretninger, men forsømte aldrig sin familie, og han var en kærlig, opmærksom og tålmodig ægtemand og far for Khadijahs børn af tidligere ægteskaber og deres fælles børn: fire døtre (Rukayya, Zaynab, Umm Kulthum og Fatima) og to sønner (Kasim og Abdullah), der dog til deres forældres store sorg døde som spæde (iflg. nogle overleveringer fik de tre sønner). Ruqayya blev gift med Muhammads nære ven Uthman (den senere tredje kalif). Efter hendes død giftede Uthman sig med søsteren Umm Kulthum. Den yngste datter, Fatima, blev gift med Muhammads fætter Ali ibn Abu Thalib (den senere fjerde kalif) og fik med ham sønnerne Hasan og Husain, Muhammads eneste børnebørn.
Når han havde mulighed for det, trak Muhammad sig – med Khadijahs billigelse – tilbage til en grotte ‘Hira’ uden for Mekka, hvor han tilbragte megen tid i dyb eftertænksomhed og bøn. En nat, da Muhammad i 40-års alderen opholdt sig i hulen, viste englen Gabriel (Djibril) sig for ham i et syn og opfordrede ham på Guds vegne til at forkynde Islam:
Læs! I din Herres navn,
Han, som formede mennesket af en igle-lignende klump.
Læs, for din Herre er den mest Gavmilde.
Han lærte mennesket ved pennen,
lærte det, hvad det ikke vidste (96-1-5).
Da Muhammad dybt rystet efter denne oplevelse nåede hjem, betroede han sig til sin hustru. Khadijah var ikke et øjeblik i tvivl om, at hendes mand var udvalgt til at være Guds sendebud, og glædede sig på hans vegne. Næste morgen begav de sig hen til Khadijahs fætter Waraqa ibn Nawfal, der i sin søgen efter sjælefred var blevet kristen og havde studeret de jødiske og kristne hellige skrifter. De berettede om det skete, og Waraqa sagde til Muhammad: “Gud har talt til dig, som han talte til Moses. Du er dette folks udvalgte profet. Vær standhaftig, for du vil – ligesom tidligere profeter – blive afvist, fornægtet og bekæmpet af dit folk.”
Profeten Muhammad følte sig uværdig til at udbrede Guds budskab, men Khadijah støttede ham i alle måder, og hun var således den første kvinde, der antog Islam. Også hendes børn af første ægteskaber blev muslimer. Khadijah beskyttede Muhammad og forholdt sig tappert og roligt til de ydmygelser og lidelser, de første muslimer blev udsat for. Hun var en kilde til inspiration og tryghed for Muhammad og skænkede ham sin fulde tillid.
Profetens hustruer kaldes ‘de troendes mødre’, og Khadijah er således ‘de troendes første moder’:
Profeten er nærmere de troende end de selv er, og hans hustruer er deres mødre … (33:6)
Det berettes, at Profetens yngste hustru, Aisha, har sagt, at hun aldrig har været så jaloux på nogen som på Khadijah – selv om hun aldrig havde set hende. Profeten talte ofte om hende, og når han slagtede et får, sendte han en del af kødet til Khadijahs veninde, for – som han sagde til Aisha – så elskede han alle, der havde elsket Khadijah.
Aisha blev ind i mellem ærgerlig og sagde til Profeten: “Hvorfor nævner du igen og igen den afdøde Khadijah, som var både gammel og svagelig? Gud har dog nu givet dig en bedre hustru, ikke sandt?”
Profeten blev vred og sagde: “Ti, ved Allah! Han har ikke givet mig nogen bedre hustru. Hun troede på mig, da menneskene ikke troede på mig. Hun bekræftede mig, da menneskene fornægtede mig. Hun forsørgede mig ud af sin formue, medens menneskene ikke gav mig noget. Og Allah skænkede mig børn ved hende, men ikke ved andre kvinder.” Aisha blev målløs og sagde til sig selv: “Aldrig mere vil jeg nævne hende.”
I en tid, hvor polygami var den mest udbredte samlivsform i Arabien, tog Profeten Muhammad ikke flere hustruer i de ca. 25 år, han var gift med Khadijah – lige indtil hendes død i 620.
(Ovenstående har første gang været bragt i ISLAM – FRED & HARMONI 4/1991)
© Aminah Tønnsen, 1991
Kilder:
Eva-Maria el-SHABASSY:
Geschichte des Propheten. Aachen 1979.
Farouk Mohamed El-ZAYATt:
Mütter der Gläubigen. Die Geschichte der Ehefrauen
des Propheten Muhammad, München (uden årstal).