Abdullah Yusuf Alis Koranfortolkning
– perlen blandt de engelske Koranfortolkninger

Forordet, som A. Yusuf Ali skrev til den første udgave i 1934, er på mange måder bemærkelsesværdigt. Det afspejler en stor personlighed, der med liv og sjæl – på opfordring og efter utallige overvejelser – har påtaget sig det enorme arbejde (og ansvar), som det er at oversætte Den Hellige Bog.
A. Yusuf Ali fortæller om sine arbejdsmetoder og hensigter og giver læseren en værdifuld vejledning til selvstudie.
Mange går – desværre – direkte til teksten uden at kære sig om forordet. Det vil vi gerne råde bod på ved her at bringe nogle uddrag af A. Yusuf Alis forord og indledende kommentarer:

Forord
… Det er enhver muslim mand, kvinde el. barns pligt at læse Koranen og forstå den alt efter evne. Hvis én af os opnår en vis forståelse af Koranen – enten gennem studie, nærmere overvejelse el. livserfaring (både indre og ydre) – er det hans/hendes pligt at instruere andre efter evne og med dem dele den glæde og fred, der følger i kølvandet på kontakten med den åndelige verden. Koranen bør – ligesom enhver anden religiøs bog – læses ikke blot med tungen, stemmen og øjnene, men med de allerbedste evner, vort intellekt kan opbyde. Og endda mere: Med det mest sande og rene lys, vort hjerte og samvittighed kan opbyde. Det er i denne ånd, jeg ønsker, mine læsere skal gå i gang med studiet af Koranen …
I oversættelsen af selve teksten har jeg ikke luftet egne opfattelser, men har fulgt andre kommentatorer. Dér, hvor de afviger fra hinanden, har jeg været nødt til at vælge, hvad der for mig syntes at være den mest rimelige af dem alle. De steder, hvor det blot er et spørgsmål om ordvalg, har jeg ikke taget spørgsmålet op i noterne; men hvor der er tale om substantielle spørgsmål, håber jeg, at man vil finde passende forklaring i noterne. De steder, hvor jeg har afveget fra den ordrette oversættelse for at udtrykke den oprindelige mening på et bedre engelsk, har jeg forklaret det arabiske ords bogstavelige betydning i noterne. Det kan ikke undgås, at en oversætter i udvælgelsen af et engelsk ord for det arabiske, ganske ubevidst udtrykker sin personlige mening.
Lad mig forklare hensigten med noterne. De er affattet så kort som muligt, og jeg har konstant haft i tankerne, at jeg skulle give den engelske læser – videnskabsmand som lægmand – et præcist og komplet billede af, hvad jeg opfatter som tekstens mening. Det har ligget ganske uden for mine rammer at diskutere teologiske kontroverser og indgå i polemisk argumentering …
De steder, hvor det – til forståelse af teksten – har været nødvendigt at henvise til en bestemt lejlighed, ved hvilken en bestemt passage blev åbenbaret, har jeg gjort dette ganske kort. Det er sådan, at enhver passage, der er åbenbaret ved en bestemt lejlighed, også har en generel betydning. Den bestemte lejlighed og de bestemte mennesker, det angik, er ikke mere; men den generelle betydning og dens anvendelse er sandhed til alle tider. Hvad der i dag – i det fjortende Hijrah-århundrede – optager os, er: Hvilken vejledning kan vi udlede af Guds budskab til eget brug …
Et sidste ord til mine læsere: Læs, studér og gennemtænk Den Hellige Bog. Læs langsomt, og lad teksten bundfælde sig i dit hjerte og din sjæl. Sådan et studium bærer lønnen i sig selv …

Kommentarer til Koranen
Vanskelighederne i fortolkning af Koranen har mange årsager, her er nogle af dem:

1) Arabiske ord i teksten har i dag en anden mening end på Profetens tid. Alle levende sprog undergår en sådan forandring. Tidlige kommentatorer og filologer har haft stor forståelse for disse ting, og vi må acceptere deres konklusioner. Hvor disse ikke stemmer overens, må vi bruge vor egen dømmekraft og historiske sans, når vi vælger den fortolkning, der appellerer mest til os. Vi må ikke opfinde nye verbale meninger.

2) Lige siden de første kommentatorer nedskrev deres fortolkninger, har det arabiske sprog udviklet sig yderligere, og senere kommentatorer har tilsidesat tidligere kommentatorer uden tilstrækkelig begrundelse. Når vi bruger vor dømmekraft i sådanne tilfælde, er det en god regel at foretrække den tidlige fortolkning frem for senere. Men hvor en senere kommentator har undersøgt tidligere fortolkninger og begrundet sit eget syn tilstrækkeligt, må vi indrømme ham en fordel.

3) Klassisk arabisk er et rigt sprog, hvor hver ‘rod’ har mange forskellige betydninger. Det er svært at omskrive Klassisk arabisk ordret til et nutidigt sprog, og umuligt at benytte det samme ord, hver gang et bestemt arabisk ord forekommer i teksten, for hvert ord har en hel vifte af forskellige betydninger …
Er man ikke opmærksom på dette forhold, kan der opstå mange misforståelser.

4) Misforståelser kan også opstå, fordi der ofte kun findes ét eneste engelsk ord til at dække flere arabiske ord, f.eks. tilgive (se min note til II:109) el. skabe (se min note til II:117). Det gør det svært at forstå de mange facetter af begreberne.

5) Guds hensigt er evig, og Hans plan er perfekt; men menneskets fatteevne er begrænset. Individ og samfund forandres i takt med tid og erfaringer. Menneskelig fortolkning er aldrig endegyldig. Og det, der fortolkes – Guds skabelse – undergår stadig forandringer …

Så jeg tror på progressiv fortolkning til forståelse og belysning af åndelige spørgsmål. De problemer, jeg står over for, behøver ikke være de samme, som du står over for. De problemer, vi skal tackle i vor tid, er ikke de samme som optog menneskene i det 4. el. 6. Hijrah-århundrede. Derfor er det ikke særlig fortjenstfuldt at holde sig til det 4. el. 6. Hijrah-århundredes fortolkninger, når vor sjæl hungrer efter lindring i det 14. Hijrah-århundrede … Det er ikke kun vor ret, men også vor pligt oprigtigt at søge vore egne løsninger. Og mens vi respekterer autoriteterne, må vi ikke forsømme og foragte de gaver, som Gud har samlet til os gennem tiderne.
Jeg har fulgt følgende principper i mit arbejde: I rent sproglige anliggender har jeg brugt den bedste blandt dem, der havde kompetence på området: des ældre, jo bedre. Med hensyn til en bestemt anledning, hvor en bestemt passage blev åbenbaret, har ældre forfattere samlet omfattende materiale herom. Men det bør vi ikke tillægge alt for stor betydning, for Koranen blev ikke åbenbaret til en bestemt lejlighed alene, men til alle tider. Dén bestemte anledning er ikke mere. Vor hovedinteresse i dag består i at se, hvordan den kan vejlede os i vort nuværende liv. Dens mening er så mangfoldig, og vi gør klogt i at koncentrere os om de emner, der hjælper os umiddelbart …
Når vi tilpasser åndelige sandheder til vor egen tid og vort eget liv, bør vi bruge al vor viden og erfaring; men vi bør ikke inddrage irrelevante emner i vore diskussioner … Mennesket blev givet sit intellekt for at undersøge den fysiske verden omkring sig. Menneskene opfatter tingene forskelligt til forskellige tider. Åndelige sandheder er uafhængige af spørgsmålet om, hvilken af disse opfattelser, der er sande. De omhandler emner, der ligger uden for al videnskab. Når vi forklarer el. illustrerer dem, bør vi vælge et sprog, der er almindeligt blandt de mennesker, vi henvender os til.
Her følger en liste over de vigtigste værker, jeg har refereret til. De udgør dog ikke på nogen måde mine autoriteter. De tilhører meget forskellige ‘skoler’, og nogle af dem giver udtryk for ekstreme holdninger, som jeg ikke er enig i. Jeg anerkender udelukkende deres generelle holdninger.

(Her nævnes en lang række kendte, traditionelle Korankommentarer)

Det siges, at Koranen er sin egen bedste fortolker. Som vort studie af Koranen skrider frem indser vi, hvor sandt dette er. Omhyggelig sammenligning af forskellige passager i Koranen udrydder mange vanskeligheder. Brug et godt indeks, så vil du se, hvorledes én passage kaster lys over en anden.

Yusuf Ali
Lahore, 1934

© Oversættelse Aminah Tønnsen