Interview med Mohammed Arkoun (1928-2010)
Professor Mohammed Arkoun – én af vor tids mest fremtrædende islamiske filosoffer – er født i Algeriet og har i mere end 40 år været ansat ved franske universiteter, de seneste mange år ved Sorbonne i Paris. I aug./sept. 1984 deltog han i et symposium ved Århus Universitet og var gæstefesttaler ved universitetets årsfest. Det libyske tidsskrift Rissalat al-Jihad bragte i jan. 1986 et interview med denne store personlighed, som her bringes i uddrag:
Spørgsmål: Er der en grænse mellem fornuft og religion?
Svar: Man kan ikke adskille fornuft og religion. Religion er et fænomen, som vi forholder os til ved at betragte verden omkring os – hvorimod fornuft er en helt personlig holdning. Den er en del af de evner, som vi alle er udstyret med; men som vi bruger på forskelligt niveau. Det er disse evner, denne styrke, der sætter os i stand til at forstå, hvad der er omkring os. Fornuften er derfor det elementære. Religion er derimod kun ét fænomen blandt andre, så som økonomi og politik. Vi konfronteres konstant med alle disse fænomener, som vi prøver at forstå efter bedste evne. Derfor kan man ikke sige, at religion er skarpt adskilt fra fornuft, for alle disse fænomener afhænger helt og holdent af den forestilling, vi hver især har om dem. Sagt på anden måde, så er det via vor personlige opfattelsesevne, vi danner os et billede af disse fænomener …
Denne holdning er forskellig fra andres, der mener, at religion er noget hinsides fornuften, og at fornuften ikke kan drages ind i religionen, fordi det drejer sig om åbenbaring fra Den Almægtige, et Guds mirakel …
Tilhængere af både den ene og den anden opfattelse kan være dybt religiøse; men nogle bruger videnskaben for at forstå virkeligheden, hvorved der sker en konstant udvikling i takt med tiden, mens andre holder sig til tidligere tænkeres analyser og fortolkninger. Det gør mange intellektuelle muslimer: De nøjes med at gengive de traditionelle, én gang fastlagte principper – trods pligten til vedvarende at bruge deres dømmekraft. Det er en komplet irrationel holdning; men disse divergerende holdninger eksisterede allerede på Profetens tid …
Spørgsmål: Eksisterer der konservativ og progressiv Islam? Tillader Islam pluralisme?
Svar: Jeg mener ikke, vi bør sige, at der eksisterer konservativ Islam, progressiv Islam eller den og den Islam. Jeg mener, at Islam er Koranen, og der er ikke et Islam uden Koranen. Koranen er Guds ord. Og fordi det er en åbenbaring fra Gud, må vi overveje dens ord med al den respekt, mennesket skylder ord, der er hævet over alt andet – over ALT, hvad mennesker har skrevet og sagt. Der er tale om storslåede udsagn, som vi bør betragte med ydmyghed og ærbødighed. Vi bør overveje dem nøje og ikke kritikløst kopiere under påskud af, at andre har sagt, at Islam er sådan eller sådan.
Spørgsmål: Man påstår, at religionen er en hæmsko for fremskridtet og de arabiske samfunds udvikling. Hvad mener De om det?
Svar: Historisk set er det korrekt, for vi må tage i betragtning, hvornår de love, der styrer vore samfund, er dukket op. Hvornår blev Islamisk Lov (shari’a) til, og mere præcist: Hvem har udledt og fremsat de regler, der udgør Islamisk Lov? Alle disse love, som vi kender under navnet Islamisk Lov, er de dikteret af Koranen? Det er ikke tilfældet. Koranen giver nogle retningslinjer, som kan danne basis for samfundets love. Det, som vi kalder Islamisk Lov har nogle teologer og retslærde udledt af Koranens tekst og af Profetens udsagn, som de er blevet overleveret. At udlede er at fortolke. Disse personer har bestræbt sig på at forklare Koranens tekst; men hele deres tankegang er knyttet til deres helt personlige fortolkning af disse Koranvers.
Når alt kommer til alt, er disse eksegeter blot mennesker, og deres generelle viden, deres sproglige viden og deres evne til at analysere teksten og fortolke den, er pr. definition begrænsede. Desuden er al viden pr. definition nødt til at ændre sig. De kriterier, som vi i dag bruger, når vi læser disse tekster, er ikke de samme, som Abu Hanifa, Malik ibn Anas, Iban Hanbal og andre brugte, da de skrev dem.
Af alle disse grunde er det forkert at påstå, at religionen modsætter sig fremskridtet og paralyserer samfundet. Vi må hellere sige, at samfundet pålægger os regler og love fremsat af teologer, der påstår at have udledt reglerne og lovene af selve Koranen. Vi må derfor sætte disse eksegeters værker under fornyet debat. Under hvilke omstændigheder og hvorledes har de udført deres arbejde? Koranen har i hvert tilfælde intet at gøre med alt det. Vi er frie til at anstille vore egne betragtninger over de fortolkninger og love, der har været gældende indtil nu.
© Oversættelse Aminah Tønnsen, 1993
Fra: ISLAM – FRED & HARMONI nr. 4/1993