Der er intet – hverken i Koranen eller Profetens sunna – der siger noget om, at det skulle være forbudt at fejre et barns fødselsdag. Der er på den anden side heller intet, der tyder på, at Profeten og hans samtidige fejrede deres børns eller hinandens fødselsdag.
Derfor er man nødt til at se på selve handlingen for at afgøre, om den indeholder noget, der strider imod islams lære eller principper.
At fejre fødselsdag vil f.eks. være forbudt, hvis man
- fejrer den blot for at imitere ikke-muslimske traditioner,
- for at “dyrke” personen i overdreven grad,
- for at overgå naboer eller andre med hensyn til udgifter i forbindelse med festen,
- eller på anden måde overtræder islams påbud om mådehold (både med hensyn til gaver, mad og drikke), om anstændig påklædning og opførsel eller gældende spiseregler.
Der er derimod ikke noget anstødeligt i at fejre fødselsdag, hvis man blot gør det for at samle venner og bekendte til fornøjeligt og hyggeligt samvær. Og det ville måske være en god idé, om man gav et beløb til velgørenhed (sadaqa), der svarer til de udgifter, man har til festen.
Der er nogle, der betragter fejring af fødselsdag som en religiøs nyskabelse (bid’a) – og dermed forbudt. Andre – som f.eks. den kendte britiske shaykh ad-Darsh (1930-1997) – pointerer, at det at fejre fødselsdag intet som helst har med tro og gudsdyrkelse at gøre, men må opfattes som en kulturel tradition, der som sådan ikke kan henføres under begrebet bid’a.
© Aminah Tønnsen, april 2000