Må muslimer synge og musicere?
I alle muslimske kulturer er der tradition for sang og musiceren – ofte endog kombineret med dans – til festlige lejligheder så som de islamiske højtider, bryllupper og navngivningsfester eller for at fejre en rejsendes hjemkomst. De forskellige kulturer har hver især udviklet deres egne traditioner, og mange spændende musikinstrumenter akkompagnerer sangen og dansene. Radio og fjernsyn er med til at promovere traditionerne, og i mange lande afholdes der musikfestivaler for at holde de gamle traditioner i hævd.
Vi ved fra hadith-litteraturen, at det allerede på Profeten Muhammads tid var almindeligt at markere festlige begivenheder med sang og trommen, men også her gælder princippet om at holde sig til middelvejen.
For de fleste lærde går grænsen dér, hvor dansen indeholder æggende, erotiske bevægelser, hvor sangteksterne opfordrer til løsagtighed og druk, eller hvor en ellers acceptabel sangtekst ledsages af erotisk dans eller synges i drikkelag, på natklubber eller spillekasinoer. I sådanne situationer risikerer man nemlig at komme i karambolage med opfordringerne ”nærm jer ikke skamfulde handlinger” (6:151), ”spild ikke jeres tid med indholdsløs snak” (31:6) eller ”undgå rusmidler og hasardspil” (5:90-92).
Profeten Muhammad skal have sagt, at handlinger bedømmes efter hensigten, så derfor burde der ikke være noget som helst i vejen for at synge, danse og musicere eller spille eller se teater, opera eller ballet, når blot man har de rette intentioner: At give udtryk for livsglæde eller glæde sig over andres kunstneriske udfoldelser. Og så burde det ikke være et problem, at andre tilskuere drikker et glas vin i foyeren i pausen, eller at enkelte af teksterne måske ikke er helt efter bogen.
I øvrigt ligger langt de fleste tekster i højskolesangbogen inden for det tilladte – ja, mange af teksterne kunne faktisk lige så godt være skrevet af muslimer: morgen- og aftensalmer, bibelhistoriske salmer og sange, åndelige sange, historiske sange, folkeviser, sange om folkeliv og modersmål, sange der lovpriser naturen og hjemstavnen, ungdomssange, vandresange osv. Det gælder også for mange af 60’ernes protestsange og Berthold Brechts viser – og hvem har ikke hørt om egyptiske Umm Kulthum (1898-1975), der har fascineret generationer med sin sang? At være muslim behøver bestemt ikke være kedeligt og glædesløst.
Det er op til den enkelte at sætte grænserne, for også med hensyn til sang og musik gælder, at frihed og ansvar går hånd i hånd.
© Aminah Tønnsen, 2006
Ovenstående er hentet fra: ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” (Tønnsen 2006, spørgsmål 90)
Emnet er yderligere uddybet i “Islam – min hjertesag” (Tønnsen 2014, 88-95).
Yousuf Islam / Cat Stevens: MUSIC – a Question of Faith or Da’wah? (PDF)