Troen på Guds engle (mala’ika)

Mange muslimer har kun vage forestillinger om englenes væsen og opgaver – og det på trods af, at troen på Guds engle er én af islams trosartikler:

Retfærdighed (birr) er ikke, om I vender jeres ansigt mod øst eller vest (når I beder). Retfærdighed er at tro på Gud og den Yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne. (2:177)

Sendebuddet troede på, hvad han fik åbenbaret fra sin Herre – og de troende ligeså. De tror alle på Gud, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebud. (2:285)

Den, der ikke tror på englene, påkalder sig Guds vrede på grund af sin vantro:

Sig: “Hvem der end er fjendtlig indstillet over for Gabriel, fordi han – på Guds befaling – har overbragt (Koranen) til dit hjerte for at bekræfte, hvad der tidligere var (åbenbaret), og gav jer vejledning og glade nyheder, er både Guds, Hans engles, Hans sendebuds, Gabriels og Michaels fjende og påkalder sig Guds vrede på grund af sin vantro.” (2:97-98)

Enhver, der fornægter Gud, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebud og den Yderste Dag, er visselig på vildspor. (4:136)

Englene bøjer sig for Gud og lovpriser Ham ligesom den øvrige skabelse:

Alt, hvad der er i himlene og på jorden – alle levende væsener og englene – bøjer sig for Gud. Ingen er hovmodige for Herren. (16:49)

Han råder over alt i himlene og på jorden. Selv de, der er i Hans nærhed (englene), er ikke for stolte til at tjene Ham – ej heller trættes de: De lovpriser Ham uafladeligt – nat og dag. (21:19-20)

Og I vil se, hvorledes englene omgiver (Guds) trone på alle sider, alt imens de lovsynger Herren. Der vil blive dømt retfærdigt imellem (menneskene), og der vil lyde: “Priset være Gud, verdenernes Herre! (rabb al-‘alamîn)” (39:75)

Englene har intet intellekt – og dermed ingen fri vilje. De er afhængige af Gud og adlyder Ham ydmygt i ét og alt som tro tjenere:

Og Han gav Adam (dvs. mennesket) viden om alle tings beskaffenhed og egenskaber (egl. alle tings navne, “asmâ”, dvs. Han gav mennesket intellekt). Så viste Han dem til englene og sagde: “Fortæl Mig om disse tings beskaffenhed, hvis I kan.” De sagde: “Æret være Du! Vi har ingen viden ud over den, Du har givet os. Du er visselig alvidende og alvís.” (2:31-32)

De nærer ærefrygt for Herren, der er højt hævet over dem, og de gør alt, hvad de befales at gøre. (16:50)

(Englene siger) “Vi stiger kun ned på Guds befaling. Han råder over det, der ligger foran os, der ligger bag os – og alt derimellem.” (19:64)

Skabelsen
Da Gud havde bestemt sig for at skabe mennesket, fortalte Han englene om Sin beslutning. Og da Han – trods englenes indvendinger – havde skabt mennesket (Adam), påbød Han englene at bøje sig for det:

Og se, Herren sagde til englene: “Jeg vil indsætte en arving og stedfortræder (khalîfa) på jorden – generation efter generation!” De sagde: “Hvad! Vil du sætte én på jorden, der vil forårsage fordærv og blodsudgydelser – hvor vi dog lovpriser og forherliger Dig?” Han sagde: “Jeg ved, hvad I ikke ved!” (2:30) (jvf. 15:28-29)

Og ihukom, da Vi sagde til englene: “Bøj jer for Adam!” og de bøjede sig (alle) for ham – undtagen Iblis. Han nægtede hovmodigt, for han hørte til dem, der fornægter troen (k-f-r). (2:34) (jvf. 7:11, 15:29, 17:61, 18:50, 20:116 & 38:72)

Englenes form og køn
“Ajnihah” oversættes i forbindelse med engle oftest som “vinger”. Det forekommer også i 6:38 i forbindelse med fugle, men kan også betyde “forben” eller “hånd” (som i 20:22). Englene har to, tre eller fire par “vinger”. Antallet skal naturligvis ikke forstås bogstaveligt (i traditionen finder man udsagn om, at Gabriel havde 600 vinger!).
I sidste ende ved vi intet sikkert om englenes fysiske form, men de kan tage mandlig “form”, når de viser sig for menneskene:

Priset være Gud, himlenes og jordens skaber, der gjorde engle til budbringere – med to, tre eller fire par vinger. Han mangedobler skabelsen, som Han vil, for Han er almægtig. (35:1)

Derpå sendte Vi Vor engel til hende (Maria), og han stod for hende som en mand i alle henseender. (19:17)

De vantro (som f.eks. Salomons Folk), der fornægter Gud, opfatter englene som hunkøns-væsener:

De, der ikke tror på det Hinsidige, giver englene pigenavne; men de har ingen viden (om det Hinsidige). De følger blot formodninger; men formodninger kan aldrig erstatte sandheden. (53:27-28)

Spørg dem, om det er således, at Herren udelukkende har døtre – og de selv sønner? Eller at Vi – med dem som vidne – skabte englene som hunkøns-væsener? (37:149-150)

De fulgte (i stedet), hvad de ondsindede (shaiâtîn) på Salomons (Sulaimân) tid fremførte. Det var ikke Salomon, men de ondsindede, der var vantro (k-f-r), idet de lærte menneskene trolddomskunster – lige som dem, de to engle Hârût og Mârût i Babylon beherskede. Men ingen af de (to) videregav deres viden uden at sige: “Vi er kun en prøvelse og en fristelse for jer. Vend jer ikke bort (k-f-r) fra troen!” De to lærte menneskene at så splid mellem ægtefæller; men de kunne ikke skade nogen – undtagen Gud ville det. De lærte menneskene udelukkende det skadelige – ikke det nyttige. Og de vidste, at de, der beflitter sig med trolddomskunst, ikke får del i det Hinsidige. De har solgt deres sjæl for en ussel pris – om de blot vidste det! (2:102)

De gør engle til hunkøns-væsener – engle, der selv tjener Gud, den Godgørende. Var de vidne til englenes skabelse? Deres udsagn vil blive registreret, og de vil blive stillet til regnskab. (43:19)

Engle bringer bud fra Gud
Det er englen Gabriel (jibrîl) – der nogle steder kaldes “den hellige ånd” (ruh-ul-qudus) eller “en højst ærværdig budbringer” – der har overbragt Guds budskab til profeterne. Engle omtales ofte som sendebud (rusul) slet og ret:

Sig: “Hvem der end er fjendtlig indstillet over for Gabriel, fordi han – på Guds befaling – har overbragt (Koranen) til dit hjerte for at bekræfte, hvad der tidligere var (åbenbaret), og gav jer vejledning og glade nyheder, er både Guds, Hans engles, Hans sendebuds, Gabriels og Michaels fjende og påkalder sig Guds vrede på grund af sin vantro.” (2:97-98)

Han nedsender Sine engle med åbenbaring til dem af sine tjenere, Han ønsker, (og siger): “Advar (menneskene og forkynd), at der ikke er nogen gud uden Mig. Nær ærefrygt for Mig (alene).” (16:2)

Sig: “Den hellige ånd (ruh-ul-qudus) har sendt Koranen fra Herren, for at den må styrke de troende – og som en vejledning og glade tidender for de gudhengivne.” (16:102)

Gud udvælger budbringere blandt engle og mennesker. Han er visselig althørende og altseende. (22:75)

Dette er visselig en åbenbaring fra verdenernes Herre (rabb-al-‘alamin) – nedsendt med den hellige sandheds ånd (ruh-ul-qudus) – lige til dit hjerte (Muhammad), for at du kan være én af dem, der advarer på tydeligt arabisk. (26:192-195)

Dette er ordet (overbragt af) en ærefuld budbringer (Gabriel) – magtfuld og højt rangerende for Herren, som adlydes og vises tillid. (81:19-21)

Englene viser sig kun for få udvalgte
Ifølge islamisk tradition er englene skabt af lys – og derfor usynlige. De ugudelige påstår, at de vil tro på Gud, dersom Hans sendebud får følgeskab af en synlig engel. Men englene viser sig kun for menneskene (i menneskelig “form”), når og hvis Gud vil det.

De ugudelig siger: “Oh du, til hvem budskabet (angiveligt) er åbenbaret. Du er visselig gal og besat! Hvorfor bringer du ikke engle til os som bevis for, at du taler sandt?” Vi nedsender først englene, når tiden er inde. Da vil de ikke få udsættelse (for deres straf). (15:6-8)

Lederne af de ugudelige blandt Noahs Folk sagde: “Han (Noah) er kun menneske som I – han søger (blot) at hæve sig over jer. Hvis Gud havde villet (sende budbringere), ville Han have nedsendt engle. Aldrig har vi hørt om, at noget som dette skulle være sket blandt vore forfædre. Se blot tiden an (og det vil vise sig), at han er besat.” (23:24-25)

De, der ikke forventer at møde Os (på Dommedag) siger: “Hvorfor bliver engle ikke sendt ned til os, eller hvorfor får vi ikke Gud at se?” De er indbildske og hånlige. (25:21)

Profeterne Abraham, Lot og Muhammad samt Maria, Jesus’ moder, er de få udvalgte, der har set englen Gabriel og andre engle i egen “person”.
På vej til Lots ugudelige Folk, lagde engle vejen forbi Abraham og forkyndte for ham, at hans hustru skulle føde en søn, Isak:

Vore sendebud kom til Abraham med gode nyheder. De sagde: “Fred!” Han svarede: “Fred!” og slagtede hastigt en fedekalv. Men da han så, at deres hænder ikke rakte ud (efter maden), følte han mistillid (fra deres side) og blev bange for dem. De sagde: “Frygt ikke; vi er blevet sendt imod Lots Folk.”
Hans hustru stod og lo; men Vi gav hende de gode nyheder om Isak og efter ham Jakob.  Hun sagde forbavset: “Skal jeg virkelig bære et barn – jeg, en aldrende kvinde med en gammel ægtemand?” De sagde: “Undrer du dig over Guds forordning? Må Gud velsigne jer og jeres familie! Han er al lovprisning værdig, i al Sin herlighed.” (11:69-73) (jvf. 15:51-60, 51:24-32)

De ugudelige indbyggere i Lots by bliver ellevilde, da de hører, at nogle fremmede unge mænd er kommet til byen. De ved ikke, at det i virkeligheden drejer sig om budbringere, engle, der har til opgave at ødelægge dem og deres by som straf for deres udsvævende livsførelse – og kun redde Lot og hans familie. (11: 77-83, 15:61-77)
Ærkeenglen Gabriel overbragte Maria de glade tidender om, at hun skulle føde en søn, Jesus – og han viste sig for hende:

Derpå sendte Vi Vor engel til hende (Maria), og han stod for hende som en mand i alle henseender. (19:17)

Se, englen sagde: “Oh Maria! Gud har udvalgt dig og renset dig – udvalgt dig frem for alle verdens kvinder.” … Oh Maria! Gud forkynder, at du på Hans ord skal føde en søn. Hans navn skal være Messias, Jesus, Marias søn …” (3:42 & 45)

Profeten Muhammad så englen Gabriel ved flere lejligheder:

Det er intet mindre end en åbenbaring, han modtager. Han er blevet vejledt af én fuld af magt og visdom. Den fuldkomne (dhu mirrah) stod stille (fastawa) og viste sig for ham i horisonten. Så kom han nærmere og var (til slut kun) to bue-længder (fra ham) eller (måske) nærmere. Således åbenbarede Gud budskabet til Sin tjener.
Hvad Profeten (med sine egne øjne) så er ikke bare indbildning. Vil I strides med ham om, hvad han så? Han så ham (Gabriel) visselig en anden gang (i drømmesynet om himmelrejsen) nær det yderste lotustræ (sidrat-ul-muntaha) på grænsen til Haven. Lotustræet var tilsløret (for at menneskene ikke kan se Havens hemmeligheder). Profetens syn svigtede ham ikke – ej heller overskred han grænsen. Han har visselig set Herrens største tegn (Gabriel). (53:4-18)

Oh I mennesker! Jeres fælle (Muhammad) er ikke besat, og det er ganske vist, at han så ham (Gabriel) i horisonten. (81:22-23)

Skytsengle
Koranen beskriver englene som væsener med taleevne, der optræder som de troendes skytsengle og følger dem i et og alt. Hvert eneste menneske følges konstant af to “skrivende” engle (kiramul-katibîn). Den ene registrerer menneskets gode gerninger – den anden dets onde gerninger:

Enhver har vogtere, der på skift og på Guds befaling vogter over ham. (13:11)

Der er sat vogtere over jer, som på hæderlig vis (kirâman) nedskriver (kâtibîn) (jeres færden), og de har kendskab til alt, hvad I foretager jer. (82:10-12)

Vi skabte mennesket og kender dets inderste tanker; og Vi er det nærmere end (dets egen) halspulsåre. (Ihukom), at to (engle) er udpeget til at registrere (menneskenes gerninger) – den ene på højre, den anden på venstre side. Ikke et ord kan mennesket sige, uden at det bliver nedskrevet. (50:16-18)

Gud påbyder englene at styrke de troende – og Gud indgyder frygt i de vantros hjerter:

Ihukom, hvorledes Herren sagde til englene: “Jeg er med jer. Giv de troende styrke – og Jeg vil indgyde frygt i de vantros (k-f-r) hjerter.” (8:12)

Koranen beretter om, hvorledes Gud sendte tusinder af engle for at hjælpe muslimerne mod de hedenske angribere i slagene ved Badr og Uhud. (Der er almindelig enighed om, at tallene ikke skal tages bogstaveligt):

Ihukom, hvorledes I bønfaldt Herren om hjælp, og Han svarede: “Jeg vil visselig styrke jer med tusinde engle i række og geled.” Dette var glade tidender fra Gud og et inderligt løfte. Der er ingen sejr uden ved Gud – og Han er almægtig og vís. (8:9-10)

Gud havde allerede ført jer til sejr i Badr, da I var svage og fåtallige. Nær derfor ærefrygt for Gud i taknemmelighed. Ihukom, hvorledes du (Muhammad) sagde til de troende: “Er det ikke nok for jer, at Gud hjælper jer ved at sende tre tusinde engle? Hvis I er tålmodige og gudfrygtige, og fjenden styrter frem imod jer, vil Herren hjælpe jer med fem tusinde engle.” Dette var glade tidender fra Herren og et inderligt løfte. Der er ingen sejr uden ved Gud – og Han er almægtig og vís. (3:123-126)

Det er englene, der straffer synderne. Alle forenede onde kræfter – hvor magtfulde de end måtte synes – kan intet stille op imod Gud. Han behøver blot sammenkalde englene – de vil besejre ondskaben og styrke de virkelig troende:

Ved han ikke, at Gud ser (alt)? Hvis han ikke holder op, vil Vi trække ham ved håret, hans løgnagtige, syndige hår. Lad ham blot sammenkalde sine frænder – så vil Vi sammenkalde Helvedes vogtere for at straffe ham. (96:14-18)

Fire ærkeengle
Koranen – og især islamisk tradition – nævner flere engle ved navn med samt deres respektive opgave. Der er fire ærkeengle (dvs. engle af højeste klasse):

1) Israfîl har ifølge Ibn Abbâs ansvaret for himlene og jorden, for vindene og bjergene, for mennesker, ånder og dyr, og han vil blæse i trompeten, der indvarsler Dommedag.
2)
Mikhail og hans hjælpere har ansvaret for regnen, vegetationen og underholdet.
3)
Djibrîl (Gabriel) har haft ansvaret for at overbringe den guddommelige vejledning til profeterne og er ifølge islamisk tradition den engel, der forkyndte Maria, at hun skulle føde en søn, Jesus.
4) Azrâ’îl
er dødens engel og ansvarlig for, at sjælen forlader den døde krop.
Englene Munkar og Nakîr udspørger de døde i graven om deres livsførelse. Englen Radwan har opsyn med Paradis. Mâlik har opsyn med Helvede.

Døden
Dødens engel vil sørge for, at sjælen forlader den døde krop og bliver bragt tilbage til Skaberen:

Sig: “Dødens engel vil tage sig af jer, og jeres sjæl vil blive bragt tilbage til Herren.” (32:12)

De, der lytter oprigtigt, er sikre på, at de vil acceptere (Budskabet). Med hensyn til de døde, så vil Gud opvække dem, og de vil blive bragt til Ham. (6:36)

Han råder over Sine tjenere (al-qâhir), og Han nedsender beskyttende vogtere. Til slut, når døden nærmer sig én af jer, vil Vore udsendinge (rusul) tage hans sjæl, og de forsømmer aldrig deres pligt. Så vil menneskene vende tilbage til deres Herre, den eneste sande ene (al-haqq). Hans er dommen, og Han er hurtig til at kræve regnskab. (6:61-62)

Englene stiger ned til dem, der siger : “Gud er vor Herre!” og som holder den rette kurs (når de dør og siger:) “Frygt ikke og vær ikke bekymrede! Men modtag de glade tidender om den forjættede Have. Vi er jeres beskyttere i dette liv og i det kommende. Dér vil I få alt, hvad I begærer – I vil få alt, hvad I beder om. En gave fra én, der er tilgivende og allerbarmhjertigst. (41:30-32)

Ved dem, der med voldsomhed river (sjælen ud af de syndige). Ved dem, der varsomt tager (sjælen ud af de troende) og ved dem, der støt og roligt følger deres bane, for derefter at storme frem som i et væddeløb (for at opfylde Herrens påbud). (79:1-5)

Det fortælles, at Profeten Muhammad ofte reciterede tronverset (âyat ul-kursi) (2:255) der skulle være et af Koranens mest betydningsfulde vers. Heri hedder det bl.a., at ”Guds trone rækker langt ud over himlene og jorden”. Andre steder suppleres med en oplysning om, at der er englene, der bærer Herrens trone:

De engle, der omgiver Gud og bærer Hans trone, lovpriser Herren og tror på Ham, og de går i forbøn for de troende. (40:7)

Englene vil sørge for, at alle sjæle vender tilbage til Skaberen:

En trompet vil lyde – og se, de vil haste frem fra gravene til deres Herre. De vil sige: “Ve os! Hvem har taget os op af vort hvilested? Dette er, hvad Gud, den Allernådigste, (dengang) advarede os imod – sendebudenes ord var (virkelig) sande!” Det vil kun være et enkelt chok – og se, de vil alle blive stedet for Os (til domsfældelse)! På den dag vil ingen sjæl lide den mindste uret, og I vil få løn efter fortjeneste. (36:51-54)

Dommedag
Dødsenglen vil indvarsle Dommedag ved at blæse i sin trompet, så himmel og jord vil stå i ét:

Den dag, hvor trompeten vil lyde, vil Vi samle synderne (mujrimûn) – blændet af rædsel (zurqa).” (20:102)

Sluttelig, når trompeten vil lyde … (74:8) (jvf. 23:101, 39:58 & 69:13)

Trompeten vil lyde; det er den dag, som der er blevet advaret imod. Hver eneste sjæl vil komme frem (af graven) – hver med en engel til at drive sig frem – og én til at vidne (om menneskets gerninger på jorden). “Du var ligeglad med dette. Nu har Vi fjernet sløret, og du ser klart og tydeligt.” Englen vil sige: “Jer er klar med mit vidneudsagn.” (50:20-23)

De, der ikke forventer at mødes med Os (på Dommedag), siger: “Hvorfor sendes englene ikke ned til os, og hvorfor får vi ikke Herren at se?” De er visselig indbildske og hånlige. Den dag, de (virkelig) kommer til at se englene, vil synderne ikke få glade tidender. Englene vil sige: “Der er en barriere mellem jer (og Paradis)!” Og Vi vil se på deres gerninger (på jorden) og Vi vil lade dem blafre bort med vinden.
Havens beboere vil dén dag være fyldt med glæde, og de vil dvæle det mest fuldkomne sted. Den dag vil himlene gå i ét med skyerne, og englene vil blive sendt ned (for at dømme menneskene). Den dag vil Gud, den Barmhjertige, være den virkelige Herre over altet – en vanskelig dag for de vantro. (25:21-26)

Englene vil udspørge menneskene på Dommedag. De vil forbande de vantro og klandre dem, der af lutter bekvemmelighed ikke fulgte Guds vejledning – og gå i forbøn for dem, der har levet et retfærdigt liv:

Gud, englene og menneskene vil inderligt forbande de vantro, der dør som vantro. Forbandelsen vil hvile over dem. Deres straf vil ikke blive mildnet, og de vil ikke få henstand. (2:161-162)

Når englene udspørger de sjæle, der har syndet, vil de sige: “Hvad var jeres lod?” De vil svare: “Vi var svage og undertrykte på jorden.” Englene vil sige: “Var Guds jord ikke stor nok til, at I kunne fjerne jer fra ondskaben?” Sådanne vil være Ildens beboere. (4:97)

Hyklerne og de, der er syge i hjertet, vil sige: “Disse mennesker er blevet vildledt af deres tro.” For de tillidsfulde er Gud almægtig og vís. Hvis du kunne se, hvorledes englene tager de vantro sjæle og slår dem forfra og bagfra: “Smag Ildens straf for de gerninger, jeres hænder har sendt forud.” Gud er aldrig uretfærdig imod Sine tjenere. (8:49-51)

Hvordan (vil det føles), når englene tager deres sjæl og slår dem forfra og bagfra, fordi de fulgte det, der fremkaldte Guds vrede, og fordi de hadede det, der behagede Ham? Han gjorde deres gerninger frugtesløse. (47:27-28)

De engle, der omgiver Gud og bærer Hans trone, lovpriser Herren og tror på Ham, og de går i forbøn for de troende: “Herre! Din nåde og Din viden er grænseløs. Tilgiv derfor dem, der angergivent vender sig til Dig og følger Din vej, og forskån dem for Ildens pinsler. Herre! Indlem dem i Evighedens Haver, som Du har lovet dem (sammen med) de retfærdige blandt deres fædre, deres hustruer og deres efterkommere. Du er almægtig og vis. Forskån dem for (følgerne af) deres misgerninger den dag (dommen skal fældes), og forbarm Dig over dem. Det er den højeste lyksalighed. (40:7-9)

Gud råder over himlene og jorden. Han er den Højeste, den Største. Himlene nærmest brister (under Hans herlighed), og englene lovpriser Herren og beder om tilgivelse for alle jordens skabninger. Herren er visselig tilgivende og allerbarmhjertigst. (42:5)

Hvor mange engle der end er i himlene, så vil deres mellemkomst (el. forbøn) ikke have nogen effekt – undtagen Gud vil det og finder det acceptabelt. (53:26)

Helvedes engle
Et ukendt antal engle vil holde opsyn med Helvedes Ild:

Oh I troende!  Frels jer selv og jeres familier fra en ild, hvis brændsel er mennesker og sten, og over hvilken der er udpeget strenge og barske engle, der ikke viger tilbage for at udføre Guds befalinger, men gør præcis, hvad de befales at gøre. (66:6)

Vi har sat engle til at vogte over Ilden, og Vi har fastsat deres antal som en prøvelse for de vantro (k-f-r), for at Skriftens Folk må komme til vished. (74:31)

De vantro vil blive drevet til Helvede i grupper. Portene vil blive slået op, og dets vogtere vil sige: “Kom der intet sendebud til jer af jeres egne – der reciterede Herrens tegn for jer og advarede jer om mødet på denne dag?” De vil sige: “Ja, og dommedags-profetierne vil nu gå i opfyldelse.” Der vil blive sagt til dem: “Træd ind i Helvede og dvæl dér. Hvilket slet endeligt for de hovmodige.” (39:71-72)

Ved han ikke, at Gud ser (alt)? Hvis han ikke holder op, vil Vi trække ham ved håret, hans løgnagtige, syndige hår. Lad ham blot sammenkalde sine frænder – så vil Vi sammenkalde Helvedes vogtere for at straffe ham. (96:14-18)

Paradisets engle
Når de troende efter Opstandelsen træder ind i Paradis, vil de blive hilst velkommen af engle:

Rædslen vil ikke anfægte de (retfærdige), og englene vil hilsende komme dem i møde: “Dette er den forjættede dag.” (21:103)

De skal indgå i Lyksalighedens Haver, som også de retfærdige blandt deres fædre, deres ægtefæller og deres afkom. Og engle skal hilsende komme dem i møde fra alle sider: “Fred være med jer (assalâmu ‘alaikum) (som belønning) for jeres tålmodighed og udholdenhed. Hvor ypperlig er ikke den endelige bolig!” (13:23-24) (jvf. 16:32)

De gudfrygtige vil blive ført i skarer til Paradisets Have. Dens porte vil blive slået op, og englene vil sige: “Fred være med jer (assalâmu ‘alaikum), I Guds lykkelige tjenere! Træd ind i Haven og dvæl dér (i al evighed).” De vil sige: “Priset være Gud, der har opfyldt Sit løfte til os og har ladet os arve dette, at vi må dvæle i Haven, som det behager os. Hvilken rundhåndet belønning for de retfærdige.” Du vil se, hvorledes englene lovprisende flokkes om Herrens trone. Dommen vil blive fældet i fuld retfærdighed, og alle vil udbryde: “Priset være Gud, verdenernes Herre!” (39:73-75)

 © Aminah Tønnsen, september 2000