Koranen indeholder nogle enkle leveregler, der kan og bør overholdes uanset hvor i verden man befinder sig, og uanset om man tilhører majoriteten eller en minoritet i det pågældende samfund:

Sûra nr. 31, Lukman.

12. Vi gav Lukman visdom: “Vis Gud taknemmelighed.” Enhver, der er taknemmelig, er det til sit eget bedste. Og den, der er utaknemmelig (skal vide), at Gud visselig er uafhængig (af alle) og al tilbedelse værdig.
13. Ihukom, hvorledes Lukman belærte sin søn: “Oh min søn! Tilbed ikke andre end Gud, for falsk tilbedelse er visselig den største synd.”

14. Og Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af sine forældre. Møjsommeligt bar moderen barnet, og i to år gav hun det die. Vis taknemmelighed mod Mig og dine forældre, for Jeg er det endelige mål.
15. Men dersom de tragter efter at få dig til at tilbede noget sammen med Mig – noget, som strider imod din tro – da adlyd dem ikke. Omgås dem hensynsfuldt, som det sig sømmer, men følg vejen for dem, der giver sig hen til Mig. I skal alle vende tilbage til Mig, og Jeg vil fortælle jer sandheden om alle jeres gerninger.

16. “Oh min søn!” sagde Lukman. “På Dommedag vil Gud drage selv det mindste sennepskorn gemt i en klippe eller hvor som helst i himlene og på jorden frem i lyset, for Gud forstår de fineste mysterier og er vel bekendt med dem. (dvs. intet undgår Guds opmærksomhed)
17. Oh min søn! Forret bøn, påbyd det gode og afværg det onde. Og bær med tålmodighed, hvad der end rammer dig, for det er tegn på fasthed og beslutsomhed.
18. Blæs ikke dine kinder op i stolthed, og vær ikke uforskammet i din færden, for Gud elsker ikke hovmodige pralhalse.
19. Moderér din gang og din stemme, for den mest ubehagelige lyd er uden tvivl et æsels skryden.”

20. Ser I ikke, at Gud har underlagt jer (brugen af) alle ting i himlene og på jorden, og at Han har ladet Sine goder – sete såvel som usete – tilflyde jer i rigelige mængder?
21. Når de påbydes at følge den (åbenbaring), Gud har sendt, siger de: “Nej, vi følger vore forfædres skikke.” Hvad! Også selvom det er Satan, der fører dem imod Ildens straf?
22. Enhver, der helt og holdent giver sig hen til Gud og er retfærdig, har visselig grebet det ubrydelige bånd (der fører til det endelige mål). Til Gud skal vi alle vende tilbage.

Sûra nr. 49, hudjurât – det indre rum

1. Oh I, der tror! Vær ikke utålmodige og træf ikke forhastede beslutninger. Nær ærefrygt for Gud, for Han er althørende og alvidende.
2. Oh I, der tror! Hæv ikke jeres stemme over Profetens, og tal ikke til ham med hævet stemme, som I taler til hinanden indbyrdes, for at jeres gerninger ikke uforvarende skal vise sig frugtesløse.

6. Oh I, der tror! Hvis en uvederhæftig person overbringer jer en nyhed, da forvis jer om sandheden, for at I ikke uforvarende skal komme til at skade andre og (bagefter) fortryde jeres handling.

9. Hvis to parter blandt de troende strides, da stift fred imellem dem;
10. men hvis den ene af parterne fortsat overskrider grænserne (for det sømmelige) over for den anden, da bekæmp den overskridende part, indtil han retter sig efter Guds påbud. Hvis han føjer sig, da stift fred mellem parterne i retfærdighed, for Gud elsker visselig de retfærdige. De troende udgør ét fællesskab. Stift fred og forsoning mellem jeres brødre og nær ærefrygt for Gud, at I må få del i Hans nåde.

11. Oh I, der tror! Lad ingen mænd eller kvinder bespotte andre; det kan vel være, at de (sidste) er bedre (end de første). Bagvask ikke hinanden, og kald ikke hinanden ved øgenavne. Det er ikke godt for en troende at bruge et nedsættende navn. De, der ikke afstår fra at bruge øgenavne, hører visselig til de uretfærdige (zalimûn).
12. Oh I, der tror! Undgå mistænksomhed, for mistænksomhed er i nogle tilfælde syndigt. (I bør ej heller) udspionere og bagtale hinanden …

13. Oh menneskehed! Vi skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde og gjorde jer til fællesskaber og folk, for at I må (gen)kende hinanden. Den mest ærede for Gud er visselig den mest ærefrygtige (muttaqûn) af jer. Gud er vís og alvidende.
15. Kun de er (sande) troende, som tror på Gud og Hans sendebud, som aldrig tvivler derom, og som sætter deres ejendom og hele person ind på at stræbe for Guds sag. Således er de oprigtige.

Sûra nr. 17, Banû Isrâ’il – Israels Folk.

22. Tilbed ikke andre guder end Gud, for ikke at sidde tilbage vanæret og forladt.
23. Herren har påbudt jer ikke at tilbede andre end Ham og at tage jer kærligt af jeres forældre. Hvad enten den ene eller begge opnår en høj alder, da tal ikke nedsættende til dem og vær ikke opfarende, men vis dem respekt.
24. Beskyt dem kærligt og ydmygt og sig: “Herre! Hav barmhjertighed med dem, ligesom de tog vare på mig, da jeg var lille (og hjælpeløs)!”
25. Herren ved visselig, hvad der er i jeres sjæls inderste, og Han tilgiver de retskafne, der angergivent vender sig til Ham.

26. Og giv jeres slægtninge, de trængende og de vejfarende, hvad der retteligen tilkommer dem, men vær ikke ødsle.
27. De ødsle er visselig de ondes følgesvend, og den onde (Satan) var selv utaknemmelighed mod Gud.
28. Skulle du ikke være i stand til at hjælpe (de trængende), da sæt din lid til, at Herren vil forbarme sig over dem, og tal til dem med venlighed.
29. Hold ikke din hånd lænket til din hals og stræk ej heller (din arm) ud i dens fulde længde (dvs. vær ikke ødsel), så du sidder tilbage dadelværdig og blottet for alle midler.
30. Herren tildeler rundhåndet underhold eller begrænser det efter behag (og iflg. Sin plan), for Han kender og værdsætter Sine tjenere.

31. Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Vi vil underholde dem og jer. At dræbe dem er en frygtelig forbrydelse.
32. Nærm jer ikke hor! Det er en afskyelig handling og en slet vej (at begive sig ud på).

33. Tag ikke liv, som Gud har helliggjort – uden I er berettiget dertil (ved Guds Lov). Hvis nogen dræbes uretmæssigt, har Vi givet de nærmeste bemyndigelse (til at forlange gengældelse); men lad dem ikke overskride grænserne, for loven yder fuld retfærdighed (for begge parter).

34. Rør ikke de forældreløses ejendom, før de når skelsår og alder – medmindre det er til deres fordel. Og opfyld jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt om hver eneste af dem.
35. Giv fuldt mål når I måler, og giv lige vægt når I vejer. Det vil gavne jer i sidste ende.
36. Hengiv dig ikke til noget, hvorom du ingen viden har (dvs. støt dig ikke til formodninger slet og ret). Du skal visselig aflægge regnskab for alt hvad du har hørt, alt hvad du har set, og alt hvad du har i dit hjerte.
37. Gå ej heller hovmodigt om på jorden, for du er hverken i stand til at kløve jorden eller nå de højeste tinder.
38. At omgås disse påbud er ilde set af Herren.
39. Dette har Herren i Sin visdom åbenbaret dig. Tilbed ikke andre guder end Gud, at du ikke skal blive kastet i Helvede – dadelværdig og afvist.

© Aminah Tønnsen, august 2000