Mord er forbudt – hvad enten det går ud over andre eller over én selv. Livet er en gave fra Gud, som mennesket har pligt til at værne om og bruge til gavn for skabelsen – i Guds tjeneste. Menneskene må ikke ”kaste sig i fordærv for egen hånd” (2:195) og ikke ”dræbe sig selv” (4:29).

Man hører om, at familier prøver at dække over et familiemedlems selvmord, fordi selvmord betragtes som skamfuldt. Måske lykkes det at skjule dødsårsagen for omgangskredsen og derved redde familiens ære; men Gud er altseende og alvidende – Ham kan man ikke narre!
Nogle retslærde mener, at selvmord er tegn på, at man har forladt islam, og nogle steder vil man derfor ikke sige den traditionelle begravelsesbøn for en person, der har taget sit eget liv, og han/hun vil ikke blive begravet på en etableret begravelsesplads. Ifølge hadith-litteraturen (der er en sekundærkilde i forhold til Koranen) kommer den, der tager sit eget liv, ikke i Paradis.

Med vore dages livsstilssygdomme in mente kunne man med rette spørge, om det også omfatter dem, der begår gradvist ”selvmord” f.eks. ved indtagelse af alkohol og andre rusmidler – eller som ikke sørger for tilstrækkelig sund levevis.

De uløste politiske konflikter i Mellemøsten og angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 har sat fokus på begrebet selvmordsaktioner som en hellig fortjenstfuld handling.
Ét er sikkert: Kun ved misbrug af islam og Koranen, der igen og igen lægger vægt på livets ukrænkelighed og på fred, retfærdighed og forsoning, kan selvmords- og terroraktioner retfærdiggøres.

Fra ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” (Tønnsen, 2006, spørgsmål 80).

© Aminah Tønnsen, 2006

Aminah Tønnsen:
Livet er helligt Religion.dk 11. oktober 2004
Nej til selvmordsaktioner Kristeligt Dagblad 14. september 2001