Muslimer og Dannebrog

Den 26. juni 2004 hævdede sognepræst Anders Blichfeldt i en kronik “Dannebrog – flaget der forsvinder” i Kristeligt Dagblad blandt meget andet, at “Dannebrog aldrig kunne blive muslimers flag”, fordi de “må vende sig imod, hvad korset står for – eller ophøre med at være muslim”. Muslimer vil kræve at få et nyt flag, og så vil “grønne bannere med koran-ord i hvidt som en modsvarende identitetsmarkør vaje fra danske flagstænger.” Der kom flere kommentarer, bl.a. nedenstående:

Kommentar af Hadi Khan på religion.dk den 1. juli 2004.

Islam er ingen trussel

… Det er ligefrem absurd at forestille sig, at muslimer skulle organisere sig og have en skjult dagsorden for at skifte korset ud med en arabisk halvmåne om få år, når de ikke engang kan organisere sig til at blive enige om at bygge en moske her i landet – eller få en muslimsk gravplads! Selv de første jøder (ludfattige) omkring 1930’erne var bedre, end vi er i dag, til at værne om vores fælles sager.

… Det danske flags udformning er ikke relevant for os – vi har problemer nok med at overleve den massive globale hadekampagne, der har kørt siden 911. Ikke engang det har man diskuteret.

… Lige en ting til. Du ved godt, at restaurant NIMB i TIVOLI ligner en moske. Jeg vil blot bekendtgøre, at der heller ikke er planer om at besætte den og bruge den som moske – altså engang når og hvis muslimerne får flertal i Danmark.

(Gengivet med forfatterens tilladelse)


Kommentar af Anders Blichfeldt og Zubair Hussain

i Kristeligt Dagblad den 1. juli 2004: Dannebrog er for alle


Kommentar af Aminah Tønnsen
I Kristeligt Dagblad og på religion.dk den 5. juli 2004:

Dannebrog symboliserer danskhed

Da sognepræst Anders Blichfeldt den 31. oktober 2003 i Kristeligt Dagblad fremsatte sin teori om, at muslimer forbinder Dannebrog med korstogene, og at danskere, der som voksne vælger at bekende sig til islam, følgelig må få et konfliktfyldt forhold til både danskhed, dansk kultur og Dannebrog, var vi nogle stykker i min omgangskreds, der rystede opgivende på hovedet. Ingen af os er blevet skizofrene af at vælge en anden tro end flertallets. Vi trives faktisk ganske udmærket med det.

Selv har jeg som vaskeægte sydslesviger fået det danske sprog, dansk kultur, Højskolesangbogen og Dannebrog i vuggegave. Dog har jeg aldrig nogensinde forbundet Dannebrog med kristendommen, men med danskhed slet og ret. Ikke en snæver, selvforherligende, fremmedfjendsk og nationalistisk danskhed, men en åben, fordomsfri og vidt favnende danskhed. Jeg får stadig efter enogtyve år som muslim en klump i halsen, når Dannebrog hejses på årsmødepladsen i Flensborg, og jeg bliver forarget, når halvfulde roligans binder knuder på Dannebrog og lader det slæbe efter sig på grønsværen eller gader og stræder. Jeg føler mig dog på ingen måde fristet eller tvunget til at “ophøre med at være muslim” af den grund, som Anders Blichfeldt antyder i sin kronik.

Andre muslimer føler ikke noget specielt for Dannebrog – og hvad så? Vi lever i et frit land.

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå, at danskere føler sig selv, danskheden, dansk kultur og Dannebrog truet af tilstedeværelsen af et par procents muslimer. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at muslimer vil forblive et mindretal i den danske befolkning mange år fremover …

Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at muslimer i ramme alvor skulle fremsætte forslag om at udskifte Dannebrog med et andet flag; men hvis det skulle ske, så lad os tage diskussionen til dén tid. Vi har ytringsfrihed her i landet, og der går da vist ikke skår af nogen af os, om der skulle opstå en muslimsk pendant til “Kulturforening for Skåneländska Flaggan.” De ser ud til at hygge sig gevaldigt.

Og så synes jeg ellers, at man burde spørge muslimerne selv, hvad de mener om dette eller hint – i stedet for at jage en skræk i livet på sagesløse sjæle ved at fremsætte fordomsfuldt tankespind uden nogen som helst hold i virkeligheden.

© Aminah Tønnsen, 2004 

Kommentar af Bent Østergaard på religion.dk den 9. juli 2004:

Muslimer flager også med Dannebrog

Sognepræst Anders Blichfeldt har i kroniklængde udfoldet sig om, hvad han mener, herboende muslimer mener om Dannebrogsflaget, og det er ikke pæne ord, han skriver om vore landsmænd af muslimsk konfession – og for så vidt heller ikke om jøderne i Danmark.

Sognepræstens kronik bygger ikke på, hvad han selv personligt har oplevet eller erfaret. Hans mistænkeliggørelse af og angreb mod muslimerne bygger kun på noget, han har læst sig til eller hørt, suppleret med gisninger om en uforudsigelig fremtid.

Han går ud fra et dogme, at muslimernes kulturelle “grundkode” (hvad der så end ligger i det ord) ikke lader sig ændre vedrørende deres syn på korset og Dannebrog.

Ifølge Danmarks Statistik bor der meget få indvandrere i Blichfeldts egen kommune, Holeby, og præsten har således ikke store muligheder for i sin dagligdag at inddrage personlige oplevelser og erfaringer.

Undertegnede har sin baggrund i en kommune, hvor 22 procent af indbyggerne er af udenlandsk oprindelse. I mit nærmeste naboskab bor der indvandrere af forskellige konfessioner, og jeg kan forsikre pastor Blichfeldt og alle dem af KD’s læsere, der kun kender “de fremmede” gennem læserbreve, artikler og bøger, at disse familier ved børnefødselsdage dekorerer hæk og indkørsel med dannebrogsflag nøjagtig som alle andre forældre i området.

Som folkeskolelærer i nabokommunen har jeg undervist i kristendomskundskab for klasser med muslimske elever, uden at det nogen sinde har givet anledning til mindste mislyd. Når skolen som led i juleforberedelserne afholdt krybbespil i kirken, deltog muslimske børn på lige fod med deres kammerater, både som “skuespillere” og tilhørere.

Shakespeare skildrede i skuespillet “Købmanden i Venedig” jøden Shylock – og han viser her, hvordan de kristne omgivelsers had, mistænksomhed og bagtalelser netop har frembragt de onde lidenskaber hos jøden, som de bebrejder ham.

Der er (for mange) professionelle opinionsdannere i Danmark, der ihærdigt arbejder på samme vis over for vore muslimske landsmænd. Man må håbe, de ikke får held til at frembringe lignende mennesketyper som Shylock.

(Gengivet med forfatterens tilladelse)