Ka’baen
Ka’baen er centrum i den Hellige Moské (al-Masdjid al-Harâm). Ka’baen og dens umiddelbare omgivelser kaldes den Forbudte Helligdom (Harâm as-Sharîf) og er islams åndelige centrum, som man vender sig mod i bøn, valfarter til, og vender ansigtet mod, når man ligger i graven. Ka’baen ligger i Mekka (el. Makka), der er det nyere navn for det antikke Bakka.
“Kært barn har mange navne” – det gælder også for Ka’baen: “Det Hellige Hus / al-bait al-harâm”(5:3), “det Gamle Ærværdige Hus / al-bait al-‘atîq” (22:29 & 33), eller “Huset / al-bait” (2:125, 127 & 158, 3:97, 22:26) slet og ret. Betegnelsen “den Hellige Moské / al-masdjid al-harâm” (2:196, 48:27) dækker hele den moské, der omkranser Ka’baen. Ka’baen er “Guds Hus / bait ullah”, og Gud kalder selv Ka’baen for “Mit Hus” (22:26) – Han er “Husets Herre” (106:3)
Det første gudshus, der blev opført for menneskeheden var det i Bakka – som en velsignelse og vejledning for alverden. Deri er der tydelige tegn som Abrahams Sted. Enhver, der betræder det, vil være i sikkerhed og føle fred. Enhver, der har mulighed derfor, er forpligtet til at valfarte dertil til Guds ære. Med hensyn til de vantro, er Gud visselig uafhængig af alle skabninger. (3:96-97)
Vi har set dig (Muhammad) vende dit ansigt mod himlen, og Vi vil nu give dig en bederetning, du vil være tilfreds med. Så vend dit ansigt mod den Hellige Moské (i Mekka). Hvor I end befinder jer, vend jeres ansigt i den retning (når I beder). Skriftens Folk ved udmærket, at dette budskab er sandheden fra Herren (for dets komme er forudsagt i deres bøger). Gud er opmærksom på alt, hvad de gør. (2:144)
Koranen siger eksplicit, at det var Abraham og hans førstefødte søn Ismael, der byggede Ka’baen. (2:127-129)
I modsætning hertil siger islamisk tradition, at det var Adam, der her på stedet byggede det første gudshus, der dog blev ødelagt af Syndfloden – hvorfor Abraham og Ismael iflg. traditionen blot GENopbyggede Ka’baen.
Ka’baen er bygget af tilhuggede sten fra bjergene omkring Mekka. Den er ca.15m høj og har en grundflade på ca.12 x 13m.
På Abrahams tid og i de første århundreder derefter, blev Ka’baens indre benyttet som bederum. Senere blev det kultsted for utallige guddomme, bl.a. Lât, Uzzâ og Munât (53:20ff); så det første, Profeten Muhammad gjorde, da han i 630 foretog sin første pilgrimsfærd til Mekka fra Medina, var at fjerne hundreder af gudebilleder og gudestøtter fra Ka’baens indre.
I dag er rummet tomt bortset fra nogle store loftslamper. Ka’baens indre vaskes med Zamzam-vand to gange årligt, bl.a. inden den store pilgrimsfærd (hadj), og fra tid til anden får fremtrædende personligheder lov til at betræde det.
Ka’baen er dækket af et sort silkeklæde (kiswa), der som eneste udsmykning har en bort med korancitater broderet med guld- og sølvtråd, foruden en broderet flade på det sted, hvor klædet dækker døren ind til Ka’baens indre. Det sorte klæde med det overdådige guldbroderi vejer ca. to tons.
Det sorte klæde fornys to gange årligt: i forbindelse med den store pilgrimsfærd samt i shaaban-måneden (måneden før ramadan-måneden). Før i tiden fremstilledes det sorte klæde i Cairo og blev under stor festivitas sejlet til Jeddah og på kamelryg transporteret videre til Mekka. I vore dage fremstilles det lokalt. Kiswa’en har før i tiden haft andre farver, bl.a. hvid og grøn.
Ved Ka’baens vestmur findes “Ismaels refugium” (Hidjr Ismâ’îl), der førhen lå inden i selve Ka’baen, men nu ligger lige uden for, beskyttet af en ca. 1,5m høj halvcirkelformet mur, som pilgrimmene vandrer uden om, når de kredser omkring Ka’baen.
Ifølge shiitisk tradition var det nøjagtig på dette sted, at Ismael blev opfostret i sin mor Hagars hus. Hagar skulle endog ligge begravet på stedet – således at pilgrimme kredser om hendes grav samtidig med, at de kredser omkring Ka’baen.
Den Hellige Moské, i hvis midte Ka’baen ligger, er flere gange blevet udvidet for at kunne rumme de mange pilgrimme, der dagligt valfarter dertil.
Den sorte sten
I Ka’baens nordøstlige hjørne, ca.1,5m over jorden, sidder den Sorte Sten, hvis oprindelse er ukendt.
Den arabiske historiker Ibn Ishâq (704-768) beretter imidlertid om den strid, der opstod, da Ka’baen i 605 skulle genopbygges: Hvem skulle have æren af at sætte den Sorte Sten på plads igen? Efter flere dages bitter strid foreslog én af byens ældste, at den, der først trådte ind gennem porten til den Store Moské, skulle afgøre striden. Alle drog et lettelsens suk, da Muhammad bin Abdullah trådte ind som den første, for han var kendt som en troværdig mand (al-Amîn). Muhammad bad om at få bragt et stort klæde. Han lagde stenen midt på klædet og bad den ældste af hver stamme tage fat i klædet, så de sammen kunne løfte den Sorte Sten op til det sted, hvor den skulle sidde. Muhammad tog derefter selv den Sorte Sten og lagde den på plads i muren.
Zamzam-kilden
Nogle dage efter, at Abraham på Guds befaling havde efterladt sin unge hustru Hagar og deres spæde søn Ismael i ørkenen slap Hagars proviant og vandbeholdning op. Fortvivlet løb hun frem og tilbage mellem de to høje Safa og Marwa for at se, om en karavane skulle være i sigte. Syv gange løb hun frem og tilbage, før hun udmattet vendte tilbage til sin søn, hvor hun til sin store glæde så, at en kilde var brudt frem af den golde ørken.
Mange karavaner har siden gjort holdt ved kilden for at hvile og slukke deres tørst. Nogle af dem slog sig ned på stedet, og det var begyndelsen til byen Bakka, der senere skiftede navn til Mekka.
Kilden fik navnet Zamzam – lyden af rislende vand – og ligger på den Store Moskés område. I det hjørne af Ka’baen, hvor den Sorte Sten sidder, og hvor rundgangen om Ka’baen starter og slutter, er der en bred nedgang til brønden. Det hører med til pilgrimsfærdens ritualer, at pilgrimmene drikker af dets vand efter at have omkredset Ka’baen og bedt ved Abrahams Sted. Mange pilgrimme fylder dunke med vand fra Zamzam, som de tager med hjem som højt skattet gave til familien. Nogle opbevarer vandet helt til deres død. Så vil deres efterladte besprøjte deres afdøde legeme dermed, før det vikles i ligklæderne.
At småløbe syv gange frem og tilbage mellem Safa og Marwa (say) er også en del af pilgrimsfærdens ritualer. Af praktiske årsager sker dette imidlertid efter, at man har drukket vand af Zamzam-brønden.
© Aminah Tønnsen, marts 2000
Kilder og litteratur:
HUSAIN, Shahrukh: Mekka. Forlaget Hjulet 1996.
SCHMIEDE, H. Achmed: ZAMZAM. Geschichte eines Brunnens.
Schriftenreihe des Islamischen Zentrums München, 1977.
TØNNSEN, Aminah: Den sorte sten – en fortælling for børn.
SOUND VISION: The Kaaba in Makkah – its size and history
ISLAMIC AWARENESS: Kabah as a Place of Worship in the History
Saudi Arabia: Black stone of Mecca revealed to be a meteorite
Central Mosque: ZamZam Well, its Water and its History
Central Mosque: ZamZam History & Virtues
Central Mosque: Kabah: its Size and History
Mecca .net: Kiswa for the Kaaba * History of Mecca * Kaaba and masdjid al-Haram