Muhammad Asad er med rette blevet kaldt ”Vestens gave til islam”. Som barnebarn af en polsk-østrigsk rabbiner valgte Leopold Weiss i 1926 at blive muslim efter at have rejst som journalist i muslimske lande i en årrække. Han valgte herefter at kalde sig Muhammad Asad.
I bogen The Road to Mecca, som er en kraftfuld og gribende beretning om hans vej til islam, påpeger han bl.a., at årsagen til muslimernes tilbagegang ikke skyldes utilstrækkeligheder i islam, men muslimernes manglende evne til at leve op til islams budskab. Muhammad Asad har tydeligvis hentet inspiration hos store tænkere som Muhammad Iqbal (Indien 1877-1938), Mohammed Abdou (Egypten 1849-1905), Ibn Kathir (o. 1301-1373) og Ibn Taymiyyah (o. 1262-1327).
I forordet til sin koranoversættelse, der første gang udkom i sin helhed i 1980, og som af mange dengang blev anset for at være ret så kontroversiel,[1] skriver han: ”Koranen kan ikke forstås korrekt, hvis vi udelukkende læser den i lyset af den senere ideologiske udvikling og slipper dens oprindelige mening af syne.” Ved hjælp af kritisk tænkning og analyse skal Koranen og Profetens sædvane befris for tids-specifikke og kulturelle oplysninger, der hører 600-tallet til.
Muhammad Asad har meget betegnende tilegnet sin koranoversættelse ”people who think”.
Efter i mange år at have brugt Abdullah Yusuf Alis koranoversættelse fra 1934, blev Muhammad Asads oversættelse fra 1980 min foretrukne. Hans oversættelse er tilegnet ”people who think” og er tydeligvis lavet af et menneske, der har stor viden om og respekt for teksten, som er gået til opgaven med stor ydmyghed, men som også har turdet give oversættelsen et personligt præg ud fra sin egen livserfaring.

2008: Wien får en ”Muhammad-Asad-Platz”, ved indgangen til FN-byen.

asad-plads

2013: I Berlin afsløres en mindeplade for Muhammad Asad.
Berlin ærer Muhammad Asad

berliner_gedenktafel_hannoversche_str_1_mitte_muhammad_asad

Hjemmeside om Muhammad Asads liv og levned

Asad, Muhammad:

© Aminah Tønnsen, 2016

 

[1] Man har bl.a. bebrejdet Muhammad Asad, at han betragter nogle af Koranens fortællinger som billedlige i stedet for bogstavelige, og at han – ligesom flere andre nutidige tænkere – ikke går ind for teorien om, at nogle koranvers skulle abrogere/annullere tidligere åbenbarede koranvers.