– Sawda bint Zama
Profeten Muhammad sørgede dybt over tabet af sin hustru gennem 25 år, Khadijah. Hans pligter over for menigheden lagde beslag på alle hans kræfter, så han havde brug for én til at aflaste sig med det praktiske i hjemmet og opdragelsen af sine døtre.
En ældre kvinde, Hawla bint Hakim, tog sig for at overtale Profeten til at gifte sig på ny, og følgende ordveksling menes at have fundet sted:
“Oh du, Guds profet! Jeg ser, at du er blevet ensom efter Khadijahs bortgang.”
“Javist! Hun var børnenes mor og hjemmets overhoved, og hvem kan erstatte hende?”
“Aisha, din gode ven Abu Bakrs datter.”
“Oh Hawla! Hun er alt for ung endnu.”
“Du kan anholde hendes fader om hendes hånd nu og fuldbyrde ægteskabet, når hun er vokset til!”
“Men hvem skal så tage sig af mit hjem og mine døtre?”
“Gift dig med Sawda bint Zama. Hun vil være dig en god hustru!”
Profeten indvilligede, og Hawla gik først til Abu Bakr for på Muhammads vegne at anholde om Aishas hånd. Dernæst begav hun sig til den aldrende Zama, der efter at have adspurgt sin datter Sawda, gav sit samtykke til ægteskabet mellem hende og Muhammad.
Sawda og hendes første mand var blandt de muslimer, der udvandrede til det kristne Abyssinien omkring år 615, da livet for de mekkanske muslimer blev mere og mere utåleligt. Sawdas mand døde i landflygtighed, og hun selv vendte tilbage til sin fødeby som enke.
Ægteskabet mellem Muhammad og Sawda blev indgået; men menigheden havde svært ved at acceptere, at Sawda, der ikke var helt ung længere, var blevet Muhammads hustru efter Khadijah, og enhver sammenligning mellem disse to kvinder faldt ud til Khadijahs fordel. Sawda selv var også betænkelig ved situationen; men hun så først og fremmest sin opgave i at drage omsorg for Profeten, hans børn og hans hus. Hun følte, at hun havde giftet sig med mennesket Muhammad – mere end med profeten Muhammad. Ægteskabet med Profeten opfattede hun som en slags belønning for at have været blandt de første, der antog Islam, og for at have holdt sig til Islam trods forfølgelse og ydmygelse.
Sawda var en venlig, god, beskeden og glad hustru, der ofte fik Muhammad til at more sig hjerteligt. Da Aisha nogle år senere kom til Profetens hus, overlod Sawda hende – bevidst om sin egen svage stilling – førstepladsen i huset og gjorde sit til, at den unge Aisha faldt godt til.
Det har nok ikke været nemt for den aldrende Sawda at få en så ung medhustru (der tilmed var datter af én af Profetens nærmeste venner og hjælpere Abu Bakr, der efter Profetens død blev udnævnt til kalif); men aldrig har man kunnet spore jalousi hos hende over for hverken Aisha eller Profetens andre hustruer.
Profeten gav sine hustruer underhold og bolig af ens standard og delte sine nætter ligeligt mellem dem; men han var blot et menneske og har – iflg. overleveringer – haft svært ved at vise Sawda samme kærlighed som hendes medhustruer. Derfor overvejede kan en overgang at lade sig skille fra hende; men hun afviste med disse ord: “Ved Allah! Jeg lægger ikke vægt på at få ægtemænd; men det er mit ønske, at jeg på Opstandelsens Dag skal stå over for Gud som Profetens hustru. Jeg skænker derfor min nat til Aisha.”
Muhammad var dybt rørt over hendes ord og beholdt hende i sit hus. Aisha var taknemmelig for den ekstra nat, og forholdet mellem Sawda og Aisha, der i forvejen var tæt, styrkedes yderligere.
Man mener, at Sawda døde ca. 12 år efter Profeten, hen mod slutningen af Umar ibn al-Khattabs regeringstid.
Aisha skal efter Sawdas død have udtalt: “Der findes intet andet menneske, som jeg elsker højere end Sawda på grund af hendes karakteregenskaber – selv om hun kunne være lidt skarp.”
(Ovenstående har første gang været bragt i ISLAM – FRED & HARMONI 1/1992).
© Aminah Tønnsen, 1992
Kilde:
Farouk Mohamed el-Zayat: Mütter der Gläubigen.
Die Geschichte der Ehefrauen des Propheten Muhammad.
München (uden årstal).