I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn!
Priset være Gud, verdenernes Herre,
den Nådige, den Barmhjertige,
Herren over Dommedag.
Dig alene tjener vi, og Dig alene anråber vi om hjælp.
Vis os den rette vej.
Vejen for dem, Du har skænket Din nåde
– ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede
eller som er faret vild. Amen. (sura 1:1-7)

Gud. Der er ingen anden gud end Ham – evig og levende. Ham, der eksisterer ved sig selv, og ved Hvem alt eksisterer. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem kunne gå i forbøn hos Ham (på Dommedag) – undtagen med Hans bemyndigelse? Han ved, hvad der var forud for skabelsen, og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte så meget af Hans viden, som Han vil. Hans trone rækker langt ud over himlene og jorden, og det falder Ham ikke svært at opretholde og værne dem. Han er den Ophøjede, den Mægtige. (sura 2:255)

Sig: “Han er Gud, den Eneste Ene.
Gud, uafhængig og evig. 
Han avler ikke afkom, ej heller er Han blevet avlet,
og ingen er Hans lige!” (sura 112:1-4)

Han er Gud, der er ingen anden gud end Ham.
Han kender det skjulte og det åbenbare.
Han er den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste.

Han er Gud, der er ingen anden gud end Ham.
Den Suveræne, den Hellige, Kilden til Fred, Vogteren, Beskytteren,
den Almægtige, den Genoprettende, den Allerhøjeste.
Æret være Gud. Højt hævet er Han over alt det, de sætter ved Hans side.

Han er Gud, Skaberen, Udvikleren, den Formgivende.
Ham tilhører de smukkeste navne.
Alt, hvad der er i himlene og på jorden, lovpriser Ham.
Han er den Mægtige, den Vise. (sura 59:22-24)

© Udvalg v. Aminah Tønnsen, januar 2007