Fredag hedder på arabisk yawm ad-jumu’a eller forsamlingsdagen, dvs. den dag, hvor man forsamler sig for at bede ugens vigtigste bøn, fredagsbønnen (salat al-jumu’a). Fredagen betragtes dog – i modsætning til den kristne søndag og den jødiske sabbat – ikke som egentlig hviledag. Efter bønnen bør man fortsætte sit arbejde og efterkomme sine vanlige forpligtelser, for også dét er en form for tilbedelse.

Oh I troende! Når der kaldes til bøn på forsamlingsdagen, da hengiv jer ivrigt til ihukommelse af Gud og lad jeres forretninger hvile imens. Det er bedre for jer, om I blot vidste det. Men når bønnen er afsluttet, da spred jer i landet og søg Guds nåde. Ihukom Gud tit og ofte, at det må gå jer vel. (Koranen 62:9-10)

At deltage i fredagsbønnen er obligatorisk for mænd, men frivillig for kvinder. Den foregår på tidspunktet for middagsbønnen, dvs. lige efter at solen har passeret zenith. Hvis man af en eller anden årsag er forhindret i at deltage i fredagsbønnen, fremsiger man middagsbønnen som sædvanligt, dvs. med fire enheder (rak’a).
Det hører til Profetens sædvane (sunna) at bede to eller fire enheder (rak’a) før prædikenen. Hver enkelt beder i sit eget tempo.
Profeten Muhammad skal have sagt:

“Den, der har badet og renset sig før fredagsbønnen, brugt olie og parfume og begivet sig til moskéen ved middagstid, der har indtaget sin plads stille og uden at forstyrre nogen, derefter foretaget sine frivillige bønner og lyttet til prædikenen i fred, vil blive tilgivet alle de synder, han måtte have begået siden foregående fredag.”

Når tiden for middagsbønnen nærmer sig, lyder et første kald til bøn (adhan).

Umiddelbart før khatib’en er trådt op på prædikestolen (minbar), har stillet sig med front mod menigheden og hilst dem med ”fred være med jer” (assalamu ’alaikum), lyder det andet kald til bøn.

Prædikenen (khutba) holdes enten af en imam eller en anden lærd. Den, der holder prædikenen, kaldes en khatib.
Khatib
’en kan nu begynde sin prædiken, der består af to dele med en kort pause imellem. Det er meningen, at prædikenen skal inspirere forsamlingen åndeligt og give den løsningen på aktuelle udfordringer i samfundet, etiske såvel som praktiske. Desværre forekommer det alt for ofte, at prædikenen bliver misbrugt til politisk agitation. Under prædikenen bør samtale og andre gøremål naturligvis undgås.
Efter prædikenen beder menigheden to enheder (rak’a). Disse to enheder bliver i modsætning til den almindelige middagsbøn fremsagt højt.

Den rituelle bøn fremsiges på arabisk og afsluttes med en personlig bøn, som enhver beder på sit modersmål. Selve prædikenen holdes på det lokale sprog.
Mange minoritets-menigheder består fortsat af personer fra samme oprindelsesland. De ledes som regel af en imam fra det pågældende land, således at det falder ganske naturligt, at fredagsprædikenen holdes på oprindelseslandets sprog (marokkansk, tyrkisk, urdu, somalisk, bosnisk …)
Eftersom mange af de muslimer, der er født og opvokset her i landet, taler bedre dansk end det sprog, der tales i deres forældres oprindelseslande, finder de sammen i organisationer ”på tværs” med dansk som fællessprog og efterspørger i stigende grad en fredagsprædiken på dansk.
Derfor vil sproget for fredagsprædikenen i de forskellige menigheder ganske naturligt lidt efter lidt skifte til at blive holdt på dansk.

© Aminah Tønnsen, februar 2007

KRISTELIGT DAGBLAD 21. nov. 2007:
Flere imamer prædiker på dansk
Dansk er vigtigt for den muslimske identitet

Fredagsbøn på Rådhuspladsen 2003

Submission.org: Friday Congregational Prayer

Irfi.org: The Essentials About Friday Prayer