– den muslimske bedekrans
TASBIH er betegnelsen for en speciel lovprisning, som man fremsiger, mens man lader fingrene glide hen over perlerne i en bedekrans, f.eks. som afslutning på den rituelle bøn. Bedekransen kaldes enten “tasbih” eller “subha”.
Man siger “subhan-allah” (priset være Gud) 33 gange, “al-hamdullah” (Gud være lovet) 33 gange og til slut “allahu akbar” (Gud er stor) ligeledes 33 gange, alt imens man lader fingrene glide hen over perlerækken for hver velsignelse.
En muslimsk bedekrans har derfor enten 33 eller 3×33 perler, hvor hver sektion på 33 perler efterfølges af en lidt større perle af en lidt anden facon, så det er nemt at føle med fingrene, når næste sektion begynder. På den måde kan man koncentrere sig om selve lovprisningen og behøver ikke tænke på, hvor langt man er nået.
TASBIH-bønnen kan bedes når som helst, man har behov for at finde fred i sjælen. Nogle bruger den som afslutning på den rituelle bøn eller som en sidste bøn, før de går til ro – andre bruger den til at falde til ro og skærpe koncentrationen inden den rituelle bøn.
Bedekransen bruges også til at fremsige Guds 99 navne.
Har man ikke en bedekrans ved hånden, kan man tælle på fingrene i stedet. Perlerne i en bedekrans kan have forskellige størrelser og farver og kan være fremstillet af alt lige fra daddelkerner, olivenkerner, plastik, træ eller keramik til glas, rav, perlemor eller forskellige slags smykkesten.
Det er meget almindeligt, at man bringer bedekranse med hjem som gave til familie og venner, når man har været på pilgrimsrejse til Mekka.
© Aminah Tønnsen, april 2004
Litteratur:
* Islamic Prayer Beads: Subha
* The Art and History of the Muslim Rosary